Pelle Clapp – VE-NO tour

Pelle Clapp

Anne og Anders Gjesing Høj Eggers
April 1, 2019
Kristian Poulsen
March 15, 2018

Pelle Clapp, 27 år, København

 

Min kæreste Anne og jeg mistede vores første barn, Augusta, i starten af oktober 2018 knap to uger før termin.

Graviditeten var forløbet fint, men vi var blevet fulgt tættere end normalt med ekstra scanninger, da Augusta var lidt efter sin vækstkurve.

Til den næstsidste planlagte scanning havde hun taget rigtig fint på i vægt, så det hele tegnede godt.

 

Kun nogle dage senere kom beskeden- om, at vi havde mistet hende.  Et kæmpe chok for os.

 

Det viste sig, at hun havde fået viklet sig ind i navlesnoren, og at den var blevet afklemt og ilten til hende blevet afbrudt, hvilket var årsagen til, at vi mistede hende.

 

Tabet af vores datter ramte os begge meget hårdt, men vi har i tiden efter bl.a. fået uundværlig støtte fra Landsforeningen Spædbarnsdød gennem telefonisk rådgivning og den sorggruppe, vi kom med i.

 

Jeg har tidligere kørt cykelløb og er stadig glad for at cykle – både på landevej og mountainbike. Derfor giver rigtig god mening for mig at køre Ve-No Tour – både for at mindes og ære Augusta, og samtidig være med til at støtte op om Landsforeningen Spædbarnsdød efter al den opbakning og hjælp, vi har fået efter tabet af vores pige.

 

Det gør mig glad og stolt at tænke på, at jeg skal køre hendes skyld.

 

Jeg tror også, at det bliver vildt hårdt – både fysisk og mentalt – at skulle igennem så mange kilometer, hvor man undervejs måske også bliver ked af det, samtidig med at skulle håndtere den fysiske udfordring.

 

Men uanset hvad så bliver det dejligt at give Augusta den helt særlige plads i løbet af de tre dage, hvor jeg også kan være forbundet med hende og cykle i hendes minde. 

 

Jeg håber, at min kæreste Anne, der skal med i en af følgebilerne, og jeg får en fed oplevelse sammen, som vi kan mindes og kigge tilbage på med glæde og stolthed.”

 

Jeg håber selvfølgelig også, at jeg får en fed oplevelse sammen med resten af holdet og en fællesskabsfølelse i at være sammen om et formål.

Bliv kilometer sponsor

Donationer kan gives fra 0,50 kr. pr. km og er fradragsberettiget for både privatpersoner og virksomheder. Turen er på ca. 420 km.