Morten Alsing, Hyllested – cykler med for 2. gang. Han er en 32 årig gymnasielærer fra Sorgenfri, der spiller fodtennis på landsholdet.
Morten har ikke den store erfaring med at cykle, på trods af, at han var med på VenoTour sidste år.
Morten er gift, og har en engledatter Lily, hendes lillebror Theodor på lidt over to år samt en lillesøster Bellis på vej.
Morten havde ikke tilmeldt sig VenoTour, hvis ikke han havde sin datter Lily at cykle for.
Lily døde i 2019 kort før terminsdatoen, hvilket vi først fandt ud af på selve terminsdagen, da hans kone var gået i fødsel. Lily er fortsat en stor del af vores familie, og der går ikke én dag, uden han tænker på hende.
For Morten er det derfor også fantastisk, når der opstår muligheder for at kunne lave noget, der på sin vis handler om hans datter, og hvor Morten føler et stærke bånd til hende end sædvanligt.
“Det er ofte gennem stærke naturoplevelser, at Morten for alvor føler, at Lily er tæt på ham.”
Og lige netop det opnåede Morten sidste år, da han cyklede de 444 km langs vores smukke danske kyst.
Det er også gennem Lily, at hans stiftede bekendtskab med Forældre&Sorg, og derigennem Michael Tjørnelund og Andreas Bernth, som lokkede ham med på VENOTour sidste år. De startede i samme sorggruppe for 4 år siden, og mødes stadig regelmæssigt.
Morten synes, det er fantastisk at kunne støtte Forældre & Sorg i håbet om, at andre bliver taget lige så god hånd om, som de er blevet.