Kristian Bøgh Ulriksen, 31 år, Aarhus
I sommeren 2018 mistede min kæreste, Anne, og jeg vores dejlige dreng, Felix, da han var 7 mdr. gammel. Lynet slog pludselig ned hos os, da Felix var 3 mdr., hvor vi fandt ud af, at Felix havde en hurtigt fremadskridende muskelsvindsygdom, som han ikke ville kunne overleve.
I skærende kontrast til den forfærdelige viden vi havde fået om fremtiden, var Felix som han plejede; ubekymret, tillidsfuld og sendte os og alle omkring sig tusindvis af smil og nysgerrige blikke. På én og samme tid var det som om alt og intet var forandret. Felix levede fuldstændigt i nuet, og det viste sig hurtigt umuligt for os ikke også at være i nuet med Felix. Nuet hvor meningen var at give Felix et liv fyldt med nærvær og kærlighed.
Det gør utroligt ondt ikke at have Felix hos os længere, og samtidig mærker vi en stor taknemmelighed for dét, vi har haft sammen. Sorgen og glæden hænger uløseligt sammen. Vi bærer vores elskede søn i vores hjerter – altid.
I sorgen over at have mistet Felix mærker vi, hvordan forskellige mennesker omkring os er en uundværlig og fantastisk støtte på hver sin måde – både familie og venner og derudover også Landforeningen Spædbarnsdød.
Jeg er derfor meget motiveret for at bidrage til, at foreningen fortsat kan gøre deres vigtige arbejde med at støtte forældre og pårørende, som står i en lignende situation. På den måde giver det bare grundlæggende god mening for mig at være en del af VENOtour. Jeg kan være med til at bidrage med økonomisk støtte og skabe synlighed omkring foreningen, og samtidig kan jeg gøre noget aktivt dedikeret til Felix. Jeg deltog på turen sidste år, hvilket på mange måder var en stor oplevelse. J
eg ser meget frem til igen at være en del af et hold, der alle cykler og kæmper for samme vigtige formål, glæder mig til at være en del af det stærke sammenhold, der automatisk opbygges på turen, til de gode snakke og til at genopleve den flotte rå natur op langs vestkysten.
