”Jeg har ikke siddet på en cykel i otte år”
I år cykler bestyrelsesformanden for Landsforeningen Spædbarnsdød med på årets Ve-No Tour. De godt 400 kilometer bliver en kæmpe udfordring for Jesper Gade Nissen, der kalder det for en helt igennem impulsiv og uigennemtænkt beslutning, at han sagde ja til at deltage. For Jesper har ikke siddet på en cykel de sidste otte år, han dyrker ikke synderlig meget sport og han er, ifølge sit eget udsagn, helt ude af træning. Men han vil, mere end noget andet, gerne vise sin gode vilje. Og mere end noget andet vil han gerne samle penge ind til den landsforening, han er bestyrelsesformand for og som hjalp ham og hans hustru, da de mistede deres søn Sigurd.
Sigurd ville blive svært hjerneskadet
Det er oktober 2011. Jespers hustru Lisbeth er gravid med parrets tredje barn. Parret har i forvejen to drenge, Sophus og Ludvig, der begge er født for tidligt, men da Lisbeth får veer i uge 25 og lægerne ikke kan stoppe dem, må lille Sigurd tages ved kejsersnit.
”Han havde det faktisk okay, da han lige var kommet ud, og vi havde jo været på neonatal afdeling før med Sophus og Ludvig, så det var ikke uvant for os. Men da lægerne lavede en rutinescanning på Sigurd, kunne de se nogle mørke pletter på hans hjerne. Det var små hjerneblødninger, som hele tiden blev flere og flere. Til sidst var der 90 % blødning i hjernen, og lægerne mente, det rigtige var at stoppe behandlingen, tage Sigurd af ilten og ud af kuvøsen”, fortæller Jesper.
Om aftenen klokken 19 bliver Sigurd taget ud af kuvøsen, ligger mellem sine forældre i hospitalssengen, indtil han klokken 02.03 trækker vejret en sidste gang.
”Vi havde selvfølgelig ikke lyst til at tage stilling til, om han skulle holdes i live, men konsekvenserne var simpelthen uoverskuelige. Sigurd ville være så hjerneskadet, at det ikke ville være noget liv for ham. Vi havde talt om, at hvis han blev handicappet, ville vi klare det. Men hans hjerne havde taget så frygtelig skade, så han ville være helt ude af stand til selv at trække vejret, bevæge sig eller genkende os”, siger Jesper.
Altid med Sigurd i tankerne
Det er en amputeret børneflok, der i dag sidder rundt om spisebordet hjemme hos Jesper og Lisbeth i huset i Sønderborg. Sådan ser Jesper på det, og han ønsker hver dag, at Sigurd var hos dem. For det er svært at gøre noget for sit døde barn, synes Jesper. Så det, at han er bestyrelsesformand i Landsforeningen Spædbarnsdød og er dybt engageret i landsforeningens øvrige arbejde er helt gennemtænkt, helt bevidst og altid med Sigurd i tankerne.
Da Jesper og Lisbeth mistede Sigurd var det Lisbeth, der kontaktede Landsforeningen Spædbarnsdød for at parret kunne få noget hjælp. Igennem årene er det blevet til samtaler med en rådgiver, en sammentømret forældregruppe der stadig ses, forældreseminar, familiedag og altså en formandspost i bestyrelsen.
”På en generalforsamling i foreningen for mange år siden gik det op for mig, at det her er et professionelt tilbud, der hjælper en masse mennesker. Der ligger virkelig nogle dygtige kræfter bag. Jeg håber på, at Ve-No Tour 2017 kan være med til at sætte mere fokus på Landsforeningen Spædbarnsdød og dens arbejde”, siger Jesper.
Cykeltur i skoven med svigerfar
Det impulsive ja til at deltage i Ve-No Tour 2017 kom da Jesper mødte Thomas Hofstedt Nielsen, der er ophavsmand til Ve-No Tour, til International Mindedag i Odense i 2016. Her overrakte Thomas Landsforeningen Spædbarnsdød en check på 25.000 kroner, som han havde indsamlet under Ve-No Tour 2016.
”Jeg synes, det var virkelig sejt gjort. Og jeg vil gerne støtte op om det gode formål og vise min gode vilje ved at deltage i år. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, for jeg er ikke i min bedste form. Lige nu har jeg fokus på det praktiske og træning, og den anden dag sagde jeg ja til en tur på mountainbike i skoven med min svigerfar og hans venner. Jeg tænkte, det kunne jeg sagtens klare og helt sikkert cykle fra dem alle. Det kunne jeg så ikke. Det var simpelthen så hårdt”, siger Jesper med et smil om munden.
