Jeg hedder Henrik Bay Hansen, jeg er 43 år gammel og bor i Tårnby på Amager sammen med min kone Ulrika og vores 2 drenge, Mathias og Rasmus.
I år skal Ulrika for første gang være med til at køre følgebil, og jeg glæder mig til at dele oplevelsen sammen med hende.
Vores drenge kommer ligesom sidste år til at stå ved mållinjen og tage imod med hjemmelavede flag.
Når man mister et barn opstår der et tomrum. Man havde gået og tænkt på alle de ting, man skulle gøre med og for barnet, og lige pludselig står man i en situation, hvor man ikke kan gøre noget som helst.
Ved at cykle VENOtour håber jeg på, at få en oplevelse sammen med Lærke, samtidig med at jeg gør noget godt for andre familier, der står i samme situation.
Sidste år trænede jeg ret meget op til turen, og det kommer jeg til at gøre igen.
Min erfaring er, at selv om man selvfølgelig er nødt til at vænne sig til at klare den fysiske del af opgaven, så er det mindst lige så vigtigt, at man er klar til den mentale. Desuden er træningsturene et kærkomment afbræk i hverdagene, hvor man også får lært sit lokalområde at kende på en ny måde.
Jeg cykler først og fremmest for vores datter, Lærke, som vi mistede i september 2014. Efter sidste års tur cykler jeg faktisk også for vores 2 sønner, Mathias og Rasmus, som var med til at tage imod feltet ved Skagen fyr i 2021.
For dem er VENOtour nu en af årets faste traditioner, som de ser frem til, og en festlig begivenhed med masser af mennesker, flag, pølser og sodavand.
Jeg tror meget på den personlige relation og det, at man deler sin egen historie med andre. Derfor satser jeg på lokale virksomheder og familie og venner.
Jeg cyklede med i 2021, og det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg både lærte en masse nye mennesker at kende, men hvor jeg også kom lidt tættere på Lærke og på mig selv.
Undervejs på turen slog det mig, at dét at trampe i pedalerne hurtigt bliver en slags automatik, hvor kroppen gør det, den skal, mens tankerne fokuserer på det helt nære: Menneskene man kører sammen med og grunden til, at man gør det.
Turen i 2021 var både en mental genopladning og en stor naturoplevelse, som er uløseligt forbundet med fællesskabet mellem rytterne.
