Dan Christensen, 54 år og bor i Greve
Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på en af de mindre foreninger, der gør et kæmpe arbejde for at hjælpe mennesker, der er mistet et lille barn.
Vi mistede selv en dreng for 13 år siden. Lasse var født med et hjerte, der bare ikke kunne komme til at fungere, så vi havde desværre kun glæde af ham i 8 dage.
Jeg cykler sammen med min bonus søn Simon, der var 4,5 år da Lasse blev født.
Jeg håber på en god oplevelse i form af godt kammeratskab, sved på panden og at der bliver samlet en masse penge ind til Landsforeningen Spædbarnsdød. Men også en god snak om det at miste et lille barn.