Brian er 56 år og bosiddende i Romdrup i Nordjylland.
I 2021 kørte Brian sin første VENOtour med sin søn Michael, som også deltager igen i år.
Jeg mistede mit førstefødte barnebarn August i marts 2019 – og oplevede den støtte, som min søn og svigerdatter fik gennem Forældre&Sorg.
Det har været vanskeligt og en svær balancegang at stå med min egen sorg over at miste mit barnebarn August, og støtte min søn og svigerdatter i deres ubeskrivelige og langt større sorg.
Jeg fulgte min søn Michaels første VENOtour i 2020 – og besluttede at køre med i 2021.
VENOtour er en fælles aktivitet, hvor vi begge – og resten af familien i et fællesskab kan mindes August.
Jeg håber på mange gavmilde sponsorer, således Forældre&Sorg får et stort beløb til at gøre mere af deres gode arbejde med forældre i sorg.
Jeg oplyser alle i min omgangskreds, familie, venner og arbejdsrelationer til at støtte touren.
Det kræver en god kondition at cykle over 3 dage. Denne vinter træner jeg med spinning, og glæder mig til at komme ud at cykle i naturen, når foråret kommer nærmere.
Jeg glæder mig til igen at køre VENOtour 2022 sammen med min søn og hele holdet, for at mindes alle englebørnene. Jeg glæder mig til at opleve engagementet fra alle på holdet endnu en gang – et engagement i den gode sags tjeneste, for at indsamle et stort beløb til Forældre&Sorg.